LED Pærer

Se vores kæmpe udvalg af LED pærer og LED lyskilder med god farvegengivelse - GU10, E27, E14, MR16, MR11, GU40, G4 mf.

Hvorfor vælges LED lys?

Vi ved godt hvor svært det er at tage springet og beslutte sig for at investere i LED lys, især hvis man har holdt ud indtil nu. LED-belysning koster i første omgang mere end almindelige halogenpærer og glødepærer, og så kan man endda også risikere at få en lavere lyskvalitet. Men hvad er de faktiske fordele ved at skifte, og kan det overhovedet betale sig?

Selvom det måske kan være svært at tro på, er der rigtig mange fordele ved at vælge LED belysning. Udviklingen og kvaliteten af LED pærer er i så stor fremgang, at der faktisk næsten ikke er nogen ulemper tilbage ved at vælge LED lys frem for gløde eller halogenpærer.

Farvekvalitet CRI og Ra-værdi

Der er mange der påstår at LED-pærer har en lavere lyskvalitet og farvegengivelse end de almindelige halogenpærer og glødepærer, men nutildags er dette er blot et rygte. Det er rigtigt at da LED-lys var en helt spæd teknologi, kunne man godt sætte et stort spørgsmålstegn til deres lyskvalitet og mærkelige farvetemperatur. Men sådan er det altså slet ikke den dag i dag. Her hos SunFlux har vi i mange år arbejdet på at skabe de allerbedste lyskilder, og det vil vi faktisk mene at vi har formået. Dioderne i vores egne LED pærer fra SunFlux, er i dag så veludviklet, at de kan fås i næsten alle lysfarver/temperature(Kelvin), lysstyrker(Lumen) og spredningsvinkel, derudover har de også en farvegengivelse(Ra) som er det samme, eller bedre end halogenpære.
Der er dog lidt hold i rygterne, det er nemlig ikke alle LED-fabrikanter, som fokusere nær så meget på lyskvalitet og temperatur som vi gør. Mange af dem forsøger altså at spare penge, ved at sprænge over hvor gæret er lavest, når det kommer til lyskvaliteten af deres produkter. Du kan derfor ikke vide dig sikker på at du køber en lampe der rent faktisk lyser som den burde, hvis ikke du køber en lampe fra SunFlux. Langt de fleste af vores LED-pærer har en høj cri/ra-værdi, på enten 90, 95 eller derover!

Klima og privatøkonomi

Det var lidt om hvorfor moderne LED’er egentlig lydkvalitetsmæssigt er ret imponerende, og ikke er nær så dårlige som nogle folk vil have dig til at tro. Det er altså på ingen måde en nedgradering at skifte til LED-belysning, men er der nogle fordel ved at skifte til det? JA! Det er faktisk virkelig mange store fordele ved at skifte lyskilderne i sit hjem ud med LED-belysning, både fordele for dig selv og for klimaet.
Den første fordel er for klimaet, og i forlængelse af dette din samvittighed. Når du oplyser dit hjem med LED’er i stedet for halogenpærer, bidrager du til at bevare miljøet. LED-pærer indeholder nemlig ikke nogle af de skadelige kemikalier som man ellers normalt finder i almindelig belysning. Ydermere er LED-lamper/LED-pærer designet på en meget mere effektiv måde. Almindelige halogen og glødepærer udsender lys som et biprodukt af varme, de fungere altså ved at varme et stykke “metal” op til en meget høj temperatur, hvorefter metalet så vil begynde at udskille fotoner/lys. Dette er meget lidt energi effektivt, da langt størstedelen af strømmen går til varme. Når det kommer til LED belysning er det dog helt omvendt, LED’er har nemlig lys som deres primære produkt. Helt kort kan man sige at LED’er fungere som omvendte solceller, via nogle halvledere og avanceret elektronik, kan de omdanne elektrisk energi direkte til lys.
På grund af dette bliver LED-pærer meget mere energieffektive end de andre, med en LED kan du altså producere samme mængde og kvalitet af lys, for under en tiendedel af strømmen. At du bruger mindre strøm er en fordel på flere punkter, for det første sparer du en helt masse penge på elregning, dette er ekstra vigtigt nu om dage, med de meget høje elpriser. Derudover er det lavere strømforbrug, som vi alle ved, også især godt for klimaet. Men fordelene stopper ikke her. Fordi LED’er ikke genererer deres lys ved at skulle varme et materialer op til en høj temperatur, er der ikke nogle dele der risikere at brande sammen, i hvert fald ikke nær så hurtigt som i halogenpærer. Deres meget effektive omdannelse af elektricitet til lys, betyder altså at LED’er kan holde i meget lang tid, uden at de går i stukker. Normalt kan de holde 25.000-50.000 timer – modsat glødepærer der kun holder 500-2000 timer.
Den lange levetid betyder at du ikke behøver at udskifte dem nær så ofte, som du er plejer at udskifte dine halogenpærer. Dette betyder mindre elektronisk affald, hvilket vi er sikre på at miljøet værdsætter. Derudover betyder det også at du kan sparer en masse tid og penge, som du ellers skulle bruge på hyppigt at købe og udskifte elpærer.

Hvad du skal vide for at vælge den rigtige pære, til dine behov.

Det er altså en meget god idé at skifte til LED-belysning. Men før du beslutter dig for hvilken LED-pære du vil købe, er der nogle ting du skal overveje først. En LED-pære er nemlig ikke bare en LED-pære, der er mange forskellige slags, og der er derfor vigtigt at du undersøger hvad du har brug for.

Fatning

Fatningen er den vigtigste ting du bør overveje. Hvis du vælger en lampe med en forkert fatning kan du nemlig ikke bruge den. Fatningen er lidt det man kan kalde for lampens “stik-typer” eller “connector”, hvis man vil kunne forbinde en LED-pære til en lampe, skal de altså have samme fatning, da de eller ikke vil kunne passe sammen fysisk. Vi sælger dog fatnings adaptere her på siden, til at løse dette problem.

E27 sokkel er den mest populære fatning i Danmark, E27 kaldes også tit for stor-fatning. De fleste traditionelle glødepærer på mellem 25W, 40W og 60Watt, bruger E27 fatningen. Hvis du vil udskifte en af dine glødepærer med en bæredygtig og energieffektiv LED-pære, er der altså stor chance for at det er en E27 sokkel du har brug for. E14 soklen minder meget om E27, men er en smule mindre. Til små bordlamper og lignede, er det altså muligt at det er en E14 og ikke en E27 du skal bruge. Hvis det derimod er indbygningsspots du vil udskifte, er det højst sandsynligvis pærer med GU10 fatningen som du har brug for. Du kan altid kontakte os hvis du er i tvivl om hvilken fatning du har behov for.

Farvetemperatur

Farvetemperaturen er et lidt misvisende navn, da den ikke har noget at gøre med LED-pærens reelle temperatur. Farvetemperatur er i stedet brugt til at beskrive og måle, den farve/nuance af hvid, som lyskilden udsender. Farvetemperaturen bliver målt i enheden K, også kaldt kelvin. Størrelsen på tallet viser hvor varmt/rødt eller koldt/blåt lyset er. Et højt tal betyder, lidt u-intuitivt, at det er et koldt lys, altså et lys men en meget blåhvid nuance. Et lavt tal betyder derimod at lyset er varmt og rødligt.

Der er ikke én farvetemperatur der en den bedste. Forskellige folk og forskellige rum har nemlig forskellige lys behov. “koldt” lys bliver oftest set som værende mere klinisk og rent. “Varm” bliver derimod set som at være et mere hyggeligt lys, det er typisk denne lys temperatur, der minder mest om lyset fra en klassisk glødepære. 2700K bliver som regel betegner som den øvre grænse for varmt lys, alt under 2700K er altså klassificeret som værende varmt lys. Da varmt lys er meget “hyggeligt” giver det rigtig god mening, at vælge dette til sin stue eller måske sit soveværelse. Koldt lys giver derimod virkelig god mening at have på sit toilet/badeværelse. Det kolde lys vil nemlig give en renere og mere moderne opfattelse af rummet.

Læs mere om farvetemperatur og lyskvalitet.

Lysstyrke

Lysstyrken er også meget vigtigt. Hvis du kommer til at vælge en pære med en for lav lysstyrke, risikere du at den ikke er tilstrækkelig til at oplyse dit rum, og du ender således med et dunkelt rum. Hvis du køber en lampe med en for høj lysstyrke, vil den lyse for meget til dit rum, og du vil blive generet og blindet af den. Dette er dog slet ikke et problem, hvis du har en lysdæmper. Det er stort set umuligt at få en LED-pære med for lav lysstyrke til at lyse mere. Men hvis du køber en pære med en høj lystyrke, kan du med en lysdæmper dæmpe den, så den lyser præcis så meget som du føler den skal.
Den lystyrke som en LED-pære udsender, bliver målt i enheden lumen. En normal glødepære på 60 Watt lyser hvad der svarer til en 500-700 lumens LED-pære, og en 40 Watt glødepære vil således skulle erstattes af en 300-500 lumens LED-pære. Hvis du vil udskifte en af dine helt kraftige 100 Watts glødepærer, skal du vælge en LED-pærer på cirka 1200-1500 Lumen.
Du kan se vores artikel om LED-belysning, hvis du vil vide mere om hvordan de virker.

Et alternativ til lyskilder, er at bruge LED strips som grundbelysning, eller indbygningsspot med GU10 pære, sidst men ikke mindst kan du sætte strømskinner i loftet med skinnespot, hvilket er en meget fleksibel løsning.